Faciliteter

FDFs Bådelaug et et rigtiigt hyggeligt sted med en god atmosfærde. Vi råder over følgende:

Kahyt
Med moderne køkken, med køle- fryseskab, elkomfur med ovn, kaffemaskine, elkedel m.m.
Der er elvarme samt pejs og plads til omkring 20 personer. Kahytten har udsigt til vandet og bådebro. Fra kahytten er der desuden udgang til teressen, som også vender ud imod vandet.
 
Toilet- og badebygning
I forbindelse med kahytten, ligger en toilet- og badebygning. Bygningen kan tilgås fra pladsen eller direkte fra kahytten. Der er to toiletter, to baderun samt et teknik- og rengøringsrum.
 
Mastehus
Fungerer både som opbevaring af master (sommer og vinter) samt som værksted. HUSK at ryde op efter dig også selv om dit projekt strækker sig over flere dage. I mastehuset er der kistebænke, så lejere kan opbevare grej, værktøj og materialer m.m. Mastehuset har også et elektronisk spil, til at trække mindre joller på land med.

Kontor
Fra mastehuset er der indgang til et lille kontor, som bestyrelsen har adgang til. Her opbevares papirer, samt grej, værktøj og materialer.
 
Grejrum
FDFs Bådelaug råder over et begrænset antal grejrum, som kan udlejes. Spørg bestyrelsen om der en nogle ledige grejrum.
 
Kano- og kajakopbevaring
Bådelauget kan tilbyde to former for kano- og kajakopbevaring. Overdækket stativ med seks pladser, samt aflåst container med ti pladser.
 
Bådebro
FDFs Bådelaug deler en bådebro med to naboklubber. Vi har dog de fleste pladser. Bådelauget råder også over nogle vand jollepladser. Fra den lille bådebro er der god adgang til småfartøjer, joller m.m. Bådelauget deler en maskekran med naboklubben Mellemfortet. Der er slæbested ved siden af bådebroen, så småjoller og kano- kajaksejlere har nem adgang til vandet.
Comments